Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [sa.dk/tidslinjer](https://www.sa.dk/undervisning-forskning/tidslinjer).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](;xNLx;https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/Stemmeret1915_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Den gav valgret til relativt mange danskere. Men den udelukkede også mange. Man taler om de syv f’er: Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk m.v.), Fattige, Fremmede, Fallenter (mennesker, der var gået fallit), Fjolser og Forbrydere.
I 1851 udkom romanen Clara Raphael: 12 breve. Romanen er blevet kaldt kvindebevægelsens første manifest (programerklæring). Forfatteren var den 20-årige Mathilde Fibiger. Hun var huslærerinde hos en skovriderfamilie ved Sakskøbing. Bogen fik stor opmærksomhed og skabte forargelse.
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 – altså 20 år efter Mathilde Fibiger skrev romanen Clara Raphael: 12 breve. Det var den første kvindeorganisation i Danmark.
I 1873 var Nielsine Nielsen 23 år og arbejdede som lærer. En dag læste hun en artikel om kvindelige læger i USA. Pludselig stod det hende lysende klart: Hun ville også være læge.
Nielsine Nielsens ansøgning til Københavns Universitet kom til at gøre en stor forskel. Den gav Kirke- og Undervisningsministeriet noget at tænke over. Det endte med, at ministeriet skrev et forslag til en lov (en ”anordning”). Den lov skulle give kvinder adgang til universitetet.
I 1886 kom Frederik Bajer fra partiet Venstre med et forslag til en ny lov. Det gik ud på, at kvinder kunne få lov til at stemme (få valgret) og kunne vælges (være valgbare) til borgerrepræsentationen i København. Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men det blev afvist i Landstinget.
Dansk Kvindesamfund valgte en forsigtig linje i spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have stemmeret. Foreningen ville ikke kræve stemmeret (valgret) for kvinder. Det var for skrapt et krav, som bl.a. kunne skræmme mange kvinder fra at melde sig ind. Men nogle kvinder ville mere end Dansk Kvindesamfund. I 1886 stiftede de en ny kvindeorganisation. Den blev kaldt Kvindelig Fremskridtsforening. Foreningens leder blev Johanne Meyer. Hun blev også redaktør på bladet "Hvad vi vil".
New Zealand var det første land i verden, der gav kvinder stemmeret. Det skete i 1893. Dengang var New Zealand en del af Det Britiske Imperium (Storbritannien). Det var en koloni helt frem til 1907.
I 1888 vedtog Folketinget den første lov om tilsyn med plejebørn. Loven skulle sikre, at børn, der ikke boede hos deres biologiske forældre, havde det godt. Og det var tiltrængt!
I 1895 kom der en ny lov om tilsyn med plejebørn. Den nye lov gik ud på, at der skulle holdes bedre øje med, om børnene havde det godt. Men der var kun tilsyn med børnene i kommuner, hvor mænd og kvinder meldte sig frivilligt til at tage på besøg i plejefamilierne. Det var der i Trige Sogn, hvor Marie Jørgensen og Marie Damgaard førte tilsyn.
I 1908 kunne kvinderne stemme ved de kommunale valg. De blev også selv valgbare. Dermed var kvinderne for første gang på vælgerlisterne til det kommunale valg i marts 1909.
I august 1910 var der omtrent 100 kvinder i København for at deltage i den anden, internationale socialistiske kvindekongres. Dagbladet Politiken sendte en journalist, Kristian Dahl (kaldet ”Plutus”), til kongressen for at skrive om den.
I 1905 blev der oprettet værgeråd i alle landets kommuner. Værgerådene skulle holde øje med, at børn ikke blev mishandlet eller vanrøgtet i deres hjem eller plejehjem. Værgerådene skulle også gribe ind og hjælpe, når børn fx var ved at blive kriminelle. Kort sagt, så skulle værgerådene sørge for, at det gik børn godt. Det var et område, som de fleste mente, at kvinder havde særlig forstand på.
I 1885 blev Nielsine Nielsen Danmarks første kvindelige læge. Hun blev også landets første kvinde, der blev uddannet på universitetet.
Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en ny grundlov for Danmark. De vigtigste ændringer i forhold til den første grundlov fra 1849 handlede om, hvem der havde stemmeret. Især grundlovens § 30 og § 31 handlede om stemmeret.
Grundloven fra 1915 blev vedtaget under en radikal statsminister, C. Th. Zahle. Det radikale Venstre havde også været et af de partier, som stærkest havde talt for, at kvinder fik stemmeret.
Ved Folketingsvalget i 1918 kunne kvinder stemme for første gang. Men ikke nok med det. De kunne også stille op til og blive valgt til Folketinget. De var med andre ord valgbare.
Den 22. april 1918 kunne kvinderne for første gang stemme ved et nationalt valg. Og de kunne stille op til både Folketinget og Landstinget.
Da Grundloven blev ændret i 1915, fik kvinder stemmeret og adgang til at blive valgt til Folketinget og Landstinget. Men det betød ikke, at der nu var ligestilling mellem mænd og kvinder. Der var mange jobs i staten og kommunerne, som kvinder ikke kunne få, fordi de var kvinder.
I 1940 fejrede man Grundloven fra 1915. Den havde 25 års jubilæum. Et par måneder forinden havde Hitlers tyske hær besat Danmark. Så der var ikke så meget frihed og demokrati at fejre, selvom det var, hvad Grundloven handlede om.
Da Danmark blev et demokrati i 1849, gjaldt demokratiet ikke for alle. Ikke mindst kvinder måtte i årtier kæmpe for at opnå valgret. Kampen for kvinders valgret var med til at skabe velfærdsstaten med bl.a. lige adgang til uddannelse. Kvindernes kamp for lighed afspejlede dog samfundets klasseforskelle: Kvinder fra de forskellige socialklasser havde ikke altid samme kampgejst, hvilket bl.a. afspejlede sig i de forskellige kvindeorganisationers målsætninger.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close