Tidslinjen vil løbende blive tilføjet nye temaer, og hvert tema er opbygget således:;xNLx;- Introduktion til temaet.;xNLx;- Lærervejledning til temaet og guldbog om kildekritik.;xNLx;- Nedslag i historien: Indeholder makrohistoriske nedslag, som handler om de store begivenheder, mikrohistoriske nedslag, som er den personlige vinkel på begivenheden og “Tænk engang”, som indeholder små pudsige oplysninger.;xNLx;;xNLx;BRUG AF MATERIALET;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres. ;xNLx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW ;xNLx;På Tiki-Tokien kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at til- og fravælge temaer, søge på emneord og zoome.;xNLx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hver enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk. ;xNLx;;xSTx;i;xETx;God fornøjelse med kilderne.;xSTx;/i;xETx;
Det Danmark, vi lever i, kaldes en nationalstat. Det vil sige, at befolkningen stort set har fælles kultur, fælles sprog og har en regering, der repræsenterer hele befolkningen. Det er en måde at tænke på, som vi i dag synes er helt naturlig – måske en smule gammeldags. For 200 år siden var det noget helt nyt – og meget moderne.
Rigsarkivets undervisningsforløb på Tiki-Toki er gratis at bruge. Hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde). Her kan du læse om, hvad Rigsarkivets tidslinje på Tiki-Toki er for et projekt, og ikke mindst hvordan du kan bruge det i din undervisning.
Vi ved ikke meget om almindelige menneskers opfattelse af sig selv, før nationalstatsidentiteten vandt udbredelse. Bondeoptegnelser tyder på, at folk også dengang identificerede sig med et bestemt landområde og den regerende fyrste. Der er desværre ikke bevaret mange af disse kilder, og det kan man roligt tage som et tegn på, at den nationale identitet fyldte meget lidt i hverdagen på den tid. Men der er undtagelser.
I 1840’erne forsøgte de nationale bevægelser at vinde slesvigerne over på deres side – den tyske eller den danske. Det skete bl.a. gennem aviser, bogsamlinger, fællesspisninger og folkemøder og i sangkor og foreninger. Danskerne i Slesvig grundlagde i 1843 ”Den slesvigske Forening”, mens de tysk- eller slesvig-holstensk-orienterede i 1845 stiftede ”Den slesvig-holstenske patriotiske Forening”.
I 1840’erne hed den danske konge Frederik 7. Da det stod klart, at han ikke ville få børn, begyndte en skarp diskussion: Hvem skulle være konge, når han døde? Og ville den nye konge kunne gøre krav på at regere over Slesvig og Holsten også? Det var danskerne og slesvig-holstenerne ikke enige om.
I marts 1848 udbrød der revolution i Europa, og den bredte sig til kongeriget og hertugdømmerne. I København blev der udnævnt et nyt ministerium, der ville indlemme Slesvig i kongeriget og udskille Holsten.
Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Den gav valgret til relativt mange danskere. Men den udelukkede også mange. Man taler om de syv f’er: Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk m.v.), Fattige, Fremmede, Fallenter (mennesker, der var gået fallit), Fjolser og Forbrydere.
”Kvindernes vej til stemmeret” handler - selvfølgelig - om kvindernes vej til stemmeret. Men det handler i høj grad også om mænd og kvinder med et historieskabt kvindesyn. Og det handler om mænd og (især) kvinder, der skaber historie. Eleverne kan ved at gå hele tidslinjen igennem få en fornemmelse af, at der er mange måder at skabe historie på. Kan de mon få øje på tilsvarende og andre måder at skabe historie på i nutiden?
I 1851 udkom romanen Clara Raphael: 12 breve. Romanen er blevet kaldt kvindebevægelsens første manifest (programerklæring). Forfatteren var den 20-årige Mathilde Fibiger. Hun var huslærerinde hos en skovriderfamilie ved Sakskøbing. Bogen fik stor opmærksomhed og skabte forargelse.
I 1864 udbrød der krig mellem Danmark på den ene side og Tyskland (der dengang hed Preussen) og Østrig på den anden side. Kampen stod om, hvor grænsen mellem Danmark og Preussen skulle gå. Brug de originale kilder til at se, hvordan krigen udviklede sig. Du vil bl.a. møde generaler og soldater, der stod ansigt til ansigt med fjenden, men også danske politikere der til sidst forstod, at krigen var tabt. Prøv at se på Danmarkskortet i venstre hjørne.
Rigsarkivets undervisningsforløb på Tiki-Toki er gratis at bruge. Hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).
Den danske overgeneral i 1864 hed Christian Julius de Meza. De danske soldater kendte ham og havde tillid til ham. Han havde nemlig været en dygtig officer i den 1. Slesvigske Krig (1848-50). Den blev også kaldt Treårskrigen. I den krig vandt danskerne det afgørende slag. Nu skulle de Meza igen forsvare sit land.
Inden krigen brød ud, blev Dannevirke set som Danmarks vigtigste forsvar mod fjendtlig indtrængen. Dannevirke var et voldanlæg nord for grænsen mellem Slesvig og Holsten: Den var bygget før vikingetiden for at beskytte Danmark mod angreb sydfra.
Overgeneral de Meza besluttede, at soldaterne skulle forlade Dannevirke. Det var for farligt at blive. Soldaterne var for trætte og for få i forhold til fjenden, og fjenden kunne nu gå udenom stillingen. Overgeneralen bestemte, at de ca. 40.000 danske soldater skulle gå mod Dybbøl og Fredericia i nord.
Det var for farligt at blive ved Dannevirke. Den danske hær gik nu nordpå. Soldaterne gik 14 timer i træk. Det sneede og blæste, så de minus 10 grader føltes endnu koldere. Det var mørkt. De havde tunge rygsække på ryggen. Soldaterne var udmattede. Mange var tæt på at give op. Ti soldater frøs ihjel i kulden.
Efter krigsrådet gav de Meza de danske soldater ordre til at trække sig tilbage fra Dannevirke. Over telegrafen sendte han besked om dette til Krigsministeriet. Straks efter klippede han telegraflinjerne, så Krigsministeriet ikke kunne skrive tilbage og give ham en anden ordre. Krigsministeren blev så rasende over tilbagetrækningen, at han fyrede de Meza. Det skete den 29. februar 1864.
Da danskerne havde forladt Dannevirke, fulgte fjenden efter og besatte alle de områder i Sønderjylland, som de kom til. I Sønderjylland boede der både dansk- og tysksindede personer. De første følte sig som danskere, mens de sidste følte sig som tyskere.
De danske soldater skulle nu forsvare sig ved Dybbøl. Spørgsmålet var, om de 10 skanser ved Dybbøl var stærke nok til at modstå fjendens granater? Preusserne havde gravet sig frem imod de danske skanser og lå til sidst mindre end 200 meter derfra.
Fjendens angreb på Dybbøl den 18. april 1864 begyndte klokken fire om morgenen. Indtil klokken 10 om formiddagen buldrede de preussiske kanoner. Så tav kanonerne, og ca. 10.000 mand i den første bølge af angribere stormede frem mod skanserne. Der gik blot 5-10 minutter, så var de første skanser erobret, og kl. 10.30 var syv af de 10 skanser på preussiske hænder.
Da de danske soldater forlod Dybbøl, lå området i ruiner. Det gjaldt også Dybbøl Mølle. Dybbøl Mølles vinger var blevet brugt til at sende signaler til de danske soldater på øen Als. Fjenden skød på møllen i næsten en måned. Den 10. april 1864 brød møllen i brand. Vingerne styrtede ned sammen med det meste af møllen. Tyske kanoner havde ramt den.
To dage efter stormen på Dybbøl inviterede England til konference om fred. Deltagerne var bl.a. Danmark, Preussen og Østrig. Diskussionen kom især til at dreje sig om en deling af Slesvig.
Dansksindede sønderjyder som Martin Bahnsen i Aabenraa indså nu, at en deling af Slesvig var nødvendig. De tysksindede var derimod meget imod en deling af Slesvig og foretrak i stedet, at hele Slesvig og Holsten udgjorde én samlet stat. For at lægge vægt bag deres modstand mod en deling afholdt de tysksindede to folkemøder, ét i Haderslev og ét i Løgumkloster. Forud for møderne blev der uddelt løbesedler for at få folk til at møde op.
På fredskonferencen i London gik danskerne imod et engelsk forslag om, at en uafhængig kommission skulle bestemme, hvordan Slesvig skulle deles. Derfor hørte fredsforhandlingerne op. Krigen fortsatte.
Da Als blev erobret af preusserne, indså den danske regering, at Danmark havde tabt krigen.
Danskerne havde tabt krigen. De var helt overladt til sejrsherrernes nåde og barmhjertighed. “Vi har intet at give, men alt at modtage”. Det skrev en af de danske forhandlere i et brev fra Wien, hvor han var til fredsmøde.
Treårskrigen fra 1848-1850 løste på langt sigt ikke problemet med Slesvigs tilhørsforhold. De aftaler, der blev indgået efter krigen, blev ikke overholdt. Danmark var atter på kollisionskurs med stormagterne, de tyske stater og hovedparten af borgerne i hertugdømmerne. I 1864 kom det på ny til krig, denne gang mellem Danmark på den ene side og stormagterne Østrig og Preussen på den anden.
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 – altså 20 år efter Mathilde Fibiger skrev romanen Clara Raphael: 12 breve. Det var den første kvindeorganisation i Danmark.
I 1873 var Nielsine Nielsen 23 år og arbejdede som lærer. En dag læste hun en artikel om kvindelige læger i USA. Pludselig stod det hende lysende klart: Hun ville også være læge.
Nielsine Nielsens ansøgning til Københavns Universitet kom til at gøre en stor forskel. Den gav Kirke- og Undervisningsministeriet noget at tænke over. Det endte med, at ministeriet skrev et forslag til en lov (en ”anordning”). Den lov skulle give kvinder adgang til universitetet.
I 1886 kom Frederik Bajer fra partiet Venstre med et forslag til en ny lov. Det gik ud på, at kvinder kunne få lov til at stemme (få valgret) og kunne vælges (være valgbare) til borgerrepræsentationen i København. Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men det blev afvist i Landstinget.
Dansk Kvindesamfund valgte en forsigtig linje i spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have stemmeret. Foreningen ville ikke kræve stemmeret (valgret) for kvinder. Det var for skrapt et krav, som bl.a. kunne skræmme mange kvinder fra at melde sig ind. Men nogle kvinder ville mere end Dansk Kvindesamfund. I 1886 stiftede de en ny kvindeorganisation. Den blev kaldt Kvindelig Fremskridtsforening. Foreningens leder blev Johanne Meyer. Hun blev også redaktør på bladet "Hvad vi vil".
Preussens og Østrigs sejr i krigen i 1864 løsrev hertugdømmerne fra det danske monarki. I 1867 blev de indlemmet i Preussen, og da Preussen i 1871 samlede hele det tyske område under sig, blev hertugdømmerne en del af det mægtige tyske kejserrige. De dansksindede i det nordlige Slesvig kæmpede for at bevare deres danske sprog og kultur.
New Zealand var det første land i verden, der gav kvinder stemmeret. Det skete i 1893. Dengang var New Zealand en del af Det Britiske Imperium (Storbritannien). Det var en koloni helt frem til 1907.
I 1888 vedtog Folketinget den første lov om tilsyn med plejebørn. Loven skulle sikre, at børn, der ikke boede hos deres biologiske forældre, havde det godt. Og det var tiltrængt!
I 1895 kom der en ny lov om tilsyn med plejebørn. Den nye lov gik ud på, at der skulle holdes bedre øje med, om børnene havde det godt. Men der var kun tilsyn med børnene i kommuner, hvor mænd og kvinder meldte sig frivilligt til at tage på besøg i plejefamilierne. Det var der i Trige Sogn, hvor Marie Jørgensen og Marie Damgaard førte tilsyn.
Efter at Slesvig og Holsten var blevet en del af det kejserlige Tyskland, organiserede den tyske og den danske bevægelse sig i nationale foreninger, der var rettet imod hinanden.
I 1908 kunne kvinderne stemme ved de kommunale valg. De blev også selv valgbare. Dermed var kvinderne for første gang på vælgerlisterne til det kommunale valg i marts 1909.
I august 1910 var der omtrent 100 kvinder i København for at deltage i den anden, internationale socialistiske kvindekongres. Dagbladet Politiken sendte en journalist, Kristian Dahl (kaldet ”Plutus”), til kongressen for at skrive om den.
I 1905 blev der oprettet værgeråd i alle landets kommuner. Værgerådene skulle holde øje med, at børn ikke blev mishandlet eller vanrøgtet i deres hjem eller plejehjem. Værgerådene skulle også gribe ind og hjælpe, når børn fx var ved at blive kriminelle. Kort sagt, så skulle værgerådene sørge for, at det gik børn godt. Det var et område, som de fleste mente, at kvinder havde særlig forstand på.
I 1885 blev Nielsine Nielsen Danmarks første kvindelige læge. Hun blev også landets første kvinde, der blev uddannet på universitetet.
Den 5. juni 1915 blev der vedtaget en ny grundlov for Danmark. De vigtigste ændringer i forhold til den første grundlov fra 1849 handlede om, hvem der havde stemmeret. Især grundlovens § 30 og § 31 handlede om stemmeret.
Grundloven fra 1915 blev vedtaget under en radikal statsminister, C. Th. Zahle. Det radikale Venstre havde også været et af de partier, som stærkest havde talt for, at kvinder fik stemmeret.
Ved Folketingsvalget i 1918 kunne kvinder stemme for første gang. Men ikke nok med det. De kunne også stille op til og blive valgt til Folketinget. De var med andre ord valgbare.
Den 22. april 1918 kunne kvinderne for første gang stemme ved et nationalt valg. Og de kunne stille op til både Folketinget og Landstinget.
Da Grundloven blev ændret i 1915, fik kvinder stemmeret og adgang til at blive valgt til Folketinget og Landstinget. Men det betød ikke, at der nu var ligestilling mellem mænd og kvinder. Der var mange jobs i staten og kommunerne, som kvinder ikke kunne få, fordi de var kvinder.
I 1940 fejrede man Grundloven fra 1915. Den havde 25 års jubilæum. Et par måneder forinden havde Hitlers tyske hær besat Danmark. Så der var ikke så meget frihed og demokrati at fejre, selvom det var, hvad Grundloven handlede om.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close