Denne tidslinje giver overblik over de store linjer i designudviklingen inden for de tre genstandsfelter: ;xSTx;p;xETx; - Produktdesign, Kommunikationsdesign og Design af fysiske omgivelser/arkitektur;xSTx;/p;xETx;;xSTx;p;xETx; - ;xSTx;/p;xETx;;xSTx;p;xETx;Denne udvikling sættes i en historisk kontekst.;xSTx;/p;xETx;
Den industrielle revolution, som fandt sted i England, forandrede landet fra landbrugssamfund til industrination. De teknologiske landvindinger, den medførte, gør at vi i dag ser den industrielle revolution som den moderne designhistories udspring.
Den industrielle revolutions nybrud og opfindelser muliggjorde effektivisering og masseproduktionsformer. En konsekvens heraf var en fremtidsrettet tro på vækst og forbedrede produktionsformer.
Industrialiseringens rationelle designs fik ikke kun medvind, men også modspil i anden del af 1800-tallet.
Arts & Crafts bevægelsen opstod som et modstykke til industrialiseringens rationaliserede designidealer. Arts & Crafts designere gjorde op med det fremtidsorienterede industrielt masseproducerede designudtryk og vendte i stedet blikket mod fortidens håndværkstraditioner
Designbevægelse som stilede mod at forene kunsthåndværkets æstetiske udtryk og organiske formsprog med masseproduktionens standardisering og materialer som stål, jern og glas.
"Formen følger funktionen!" Sådan lød mottoet for en række arkitekter, der tog konsekvensen af de muligheder for strategisk styring og masseproduktion, som industrialiseringen bragte med sig
MODERNISME (ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING) NØGLEORD: Formen følger funktionen • Rene grundformer og linjer • flade tage • dekoration udelades • modulbyggeri • store glasfacader • beton, glas og stål • et renset udtryk Modernismen inden for arkitektur og byplanlægning er et vidt begreb. Den dækker både den såkaldte "Internationale stil" (Le Corbusier m.fl.) og den funktionalistiske arkitektur men også de danske mdernister.
Efter en kaotisk 1. Verdenskrig opstod designbevægelsen De Stijl som en slags modreaktion, en utopisk søgen efter en visuel orden i verden.
Bauhaus designskolen blev grundlagt i 1919 og lukket ned i 1933 af det nazistiske regime, men har haft kæmpe indflydelse på kunst, design og arkitektur frem til i dag.
Art Deco opstod i 1920'erne og dominerede især i arkitektur, boligdesign, mode og produktdesign.
USA. Roosevelts New Deal (reaktionen på det store børskrak i 1929) skulle styrke købekraften hos borgerne. Der opstod hermed behov for nytænkende designløsninger, fx inden for industrielt design.
Streamline design slog igennem i USA i slutningen af 1920erne/starten af 1930erne og dyrkedes især i 30’erne og 40’erne. Som navnet indikerer, er Streamline karakteriseret ved en forkærlighed for et strømlinet udtryk, der konnoterer fremsynethed og effektivitet. I en kompleks verden med sociale og økonomiske udfordringer, signalerede streamline både flugt (fra fortiden) og håb (for fremtiden).
Modernismen inden for arkitektur og byplanlægning dækker både den såkaldte "Internationale stil" (Le Corbusier m.fl.) og den funktionalistiske arkitektur (for eksempel Arne Jacobsen, Bauhaus-skolen og Oscar Niemeyer).
Popart og popdesign opstod oprindeligt i 1960'erne og udbredtes i løbet af 70erne. Stilen kan ses som et opgør med den rationelle modernistiske stil. Inden for dansk design kan Verner Panton ses som repræsentant for popdesign. Antidesign kan også ses som et opgør med et traditionelt/klassisk designideal. Det kendetegnes fx ved IKKE at udstråle, at det har været gennem en designproces.
Postmodernismen defineres (i lighed med forgængerne Pop og anti-design og efterfølgeren Dekonstruktivisme) ofte som et brud med modernismens idealer:
Dekonstruktivisme er en strømning, der tog udgangspunkt i den franske filosof Jacgues Derrida. Ligesom postmodernismen kan dekonstruktivismen ses som et klart opgør med den stabilitelt, rationalitet og søgen efter harmoni og ligevægt, der kendetegner modernistisk design og arkitektur.
Nymodernismen kan ses som en tilbagevenden til modernismens formsprog og som reaktion mod den oprørske postmodernisme og dekonstruktionisme.
I det meste af de 21. århundrede - og i særdeleshed siden FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling trådte i kraft den 1. Januar 2016 er bæredygtighed blevet at stadigt vigtigere designparameter, som må betragtes som en grundpræmis for design.
We'd love to hear from you. Please send questions or feedback to the below email addresses.
Before contacting us, you may wish to visit our FAQs page which has lots of useful info on Tiki-Toki.
We can be contacted by email at: hello@tiki-toki.com.
You can also follow us on twitter at twitter.com/tiki_toki.
If you are having any problems with Tiki-Toki, please contact us as at: help@tiki-toki.com
Close