Det har primært handlet om at lande på en ramme, der sikrer en reallønsfremgang til den enkelte, og som sikrer den betalte spisepause for de statsansatte. Men det har der ikke kunnet opnås enighed om.
Vi vil ikke acceptere endnu en kriseoverenskomst. I 2011, 2013 og 2015 accepterede vi meget beskedne lønstigninger, fordi der var økonomisk krise. Men nu er økonomien på fode igen, og det skal offentligt ansatte også mærke. Derfor er reallønsforbedringer løsningen på det her.
Aftalt slutdato for alle forhandlinger mellem arbejdsgiverne og alle fagforbundene. Er det ikke sket, er der dog intet til hinder for, at parterne aftaler en ny slutdato og på et tidspunkt genoptager forhandlingerne, hvis der kommer nye forslag på bordet.
Er der 28. februar ikke landet en aftale, kan begge parter varsle konflikt med fire ugers varsel, altså fra 1. april. Arbejdsgiverne kan varsle lockout, og lønmodtagerne kan varsle strejke.
Pga. Påsken ventes en konflikt tidligst at starte fra 4. april.
Falder begge forligsmandens forsøg på at mægle mellem parterne til jorden, fordi begge eller den ene part siger nej, træder de varslede konflikter i kraft i det omfang, de oprindeligt blev varslet. Det sker fra fem dage efter udløbet af forligsmandens anden udsættelse.