Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [kilderne.dk](https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/12/Slavehandel_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Slavehandel har eksisteret lige siden oldtiden. For eksempel havde de gamle egyptere masser af slaver. Også vikingerne havde slaver, som de kaldte trælle. Slaver var mennesker, som var blevet taget til fange for at arbejde. Da europæerne i 1400-tallet kom til Vestafrika, fandt de her mulighed for at købe slaver og sende dem over Atlanterhavet til Nord- og Sydamerika samt Caribien.
Det danske hovedfort på Guldkysten (i dag Ghanas kyst) hed Fort Christiansborg. Det lå ved landsbyen Orsu, som i dag er byen Accra i Ghana.
De danske skibe indkøbte ofte slaver ved de danske forter på Afrikas kyst. Andre gange sejlede skibene frem og tilbage langs kysten og købte slaverne én ad gangen ved fremmede handelsstationer.
Det var vigtigt at få en ordentlig slavelast og tilstrækkelig proviant (mad og drikke) ombord ved Afrikas kyst, inden skibene sejlede afsted mod De Vestindiske Øer.
Når man bragte slaverne ombord ved Afrikas kyst, bragte man også proviant (mad og drikke) ombord på skibet til de 2-3 måneders rejse over Atlanterhavet. Som regel var der 40 sømænd og 200-300 slaver ombord. De skulle alle have mad og vand på turen.
Efter at slaveskibene havde krydset Atlanterhavet fra Afrika ankom de til De Vestindiske Øer. De overlevende slaver var ofte i dårlig fysisk form efter 2-3 måneder ombord med for lidt motion, for ensformig mad og for stor væskemangel. De havde også fået psykiske problemer, som de måtte kæmpe med.
På slaveskibene var der få sømænd til at holde styr på de mange slaver. Skibet ”Christiansborg” sejlede fra Guldkysten i 1775. Ved afsejlingen var der 357 slaver og 42 besætningsmedlemmer ombord.
Overfarten fra Afrika til De Vestindiske Øer varede som regel 2-3 måneder. For de tæt sammenstuvede slaver var sejlturen rædselsfuld. Mange af dem døde undervejs.
Lægen Paul Erdmann Isert arbejdede på Guldkysten 1783-1786. Han sejlede videre med slaveskibet ”Christiansborg” mod De Vestindiske Øer. Ombord på skibet oplevede han et blodigt slaveoprør. Hans oplevelser i Afrika, på slaveskibet og på De Vestindiske Øer overbeviste ham om, at slavehandlen måtte afskaffes.
Når slaverne var blevet shinet op efter den hårde sejltur, blev de solgt på en offentlig auktion. Auktionen var et slavemarked. Her blev slaverne solgt til den, som bød den højeste pris.
