Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [kilderne.dk](https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/9april_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 arbejdede det nazistiske Tyskland målbevidst på en ophævelse af Versaillesfreden, som havde afsluttet Første Verdenskrig. Tyskland oprustede og fremsatte krav om grænseændringer. I marts 1938 blev Østrig indlemmet i Tyskland og i oktober samme år, Sudeterlandet. Et halvt år senere, i marts 1939, gik tyske tropper ind over grænsen til Tjekkoslovakiet og besatte landet.
Klokken halv fire om morgenen den 9. april ringede telefonen hos udenrigsminister Peter Munch. Han noterede i sin lommebog, at en udsending for den tyske regering var på vej: ”Kl 3½ kaldt tlf. underretning, at tysk gesandt vil komme 4.20. Landet besat Kl. 5-6 Morgen.”
Kl. 4.10 blev himlen syd for grænsen oplyst af lyskugler fra tyske signalpistoler som signal til, at invasionen kunne begynde.
Den tyske militærmagt voksede voldsomt i løbet af 1930’erne, og samtidig begyndte Tyskland at gøre krav på flere og flere områder, bl.a. i Tjekkoslovakiet. Den danske regering ønskede ikke at provokere Tyskland.
Kl. 4.40 blev de første kampe mellem danske og tyske soldater indledt i Sønderjylland. På kortet kan du se, hvor de danske soldater mødte tyskerne.
Forestil dig at være på vej ud for at møde fjendens kampvogne og kanoner. Mens du selv er på cykel eller motorcykel. Det var virkeligheden for flere af de soldater, der tog kampen op mod invasionsstyrken.
Den danske grænse blev bevogtet af grænsegendarmer. Rygterne om de tyske troppekoncentrationer syd for grænsen betød, at grænsegendarmerne var sat i alarmberedskab.
Kl. 5 indledtes angrebet på København ved Kastellet, som var hovedkvarter for ledelsen af det danske forsvar. 800 tyske soldater blev sat i land på Langelinje fra skibe og overraskede danskerne. Der blev ikke affyret danske skud. Heller ikke fra kanonen på Middelgrundsfortet i Københavns havn. Den virkede ikke.
Kl. 5.10 dalede noget ned fra himlen over kystfortet på Masnedø ved Vordingborg. På fortet var der kun 3 mand samt fortmesterens kone og søn. De var ubevæbnede og kunne intet stille op overfor de tyske tropper.
Kl. 5.30 afholdt den danske regering et hastemøde. Invasionen var i gang og tyskerne forlangte, at Danmark ikke gjorde modstand mod den tyske besættelse. Allerede inden ministrene nåede frem til Kongen på Amalienborg, rykkede den tyske gesandt for et svar på, om Danmark ville overgive sig. Der var ingen tid at spilde.
