Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [kilderne.dk](https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/ForsvarForDemokrati_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Demokrati betyder folkestyre. Danmark har haft folkestyre siden 1849, men det demokrati vi kender i dag er ikke vokset fredeligt frem af sig selv. De mennesker, bevægelser og institutioner, der gennem 1800- og 1900-tallet arbejdede for at udbrede og sikre demokratiet i Danmark, blev gentagne gange udfordret og sat under pres.
Siden 1889 har 1. maj været arbejdernes internationale kampdag. På denne dag markerede arbejderne gennem optog, demonstrationer og taler deres ret til at organisere sig i fagforeninger, ligesom deres krav om fortsatte forbedringer af deres vilkår. I årene omkring 1917 kom det ofte på 1. maj til hårde kampe mellem demonstranter og politi.
Diplomater er udsendte repræsentanter for deres lands regering over for andre lande. Danmark har f.eks. ambassadører udstationeret i de fleste lande i verden, ligesom andre lande har diplomater i Danmark. Men diplomater har også som opgave at sende pålidelige oplysninger om værtslandet hjem til deres egen regering, så denne har mulighed for at vurdere den politiske situation.
Kommunismen byggede på ideer fra tyskeren Karl Marx (1818-1883), der talte for at indføre et proletariatets diktatur. Det gik ud på, at arbejderne selv skulle eje fabrikken og dele overskuddet, i stedet for at en fabriksejer (kapitalist) skulle tjene penge på det arbejde, som arbejdere (proletariatet) udførte på hans fabrik.
En af de mest omdiskuterede episoder i nyere Danmarks historie er kong Christian 10.s rolle under den såkaldte Påskekrise. I 1920 greb kongen nemlig direkte ind i dansk politik og satte for en kort stund demokratiet på stand-by i Danmark.
Den 28. oktober 1922 overgav den italienske konge magten fra den demokratisk valgte regering til fascisternes leder Benito Mussolini. Der var tale om den første fascistiske magtovertagelse i Europa. Fascisterne tog afstand fra både liberalisme, socialisme og kommunisme. Målet var en stærk italiensk stat, der gennem økonomisk og militær styrke kunne optræde som stormagt. Borgerne skulle opgive tanken om egne interesser og underkaste sig hensynet til staten.
I midten af 1920’erne fik Københavns politi en ny afdeling, som blev kaldt –”det politiske politi” eller ”sikkerhedsafdelingen”. I et fortroligt cirkulære fra justitsministeriet fra 1931 blev afdelingen en landsdækkende informationscentral, der skulle indsamle og registrere oplysninger om yderligtgående bevægelser og organisationer.
Der var økonomisk krise i Danmark i begyndelsen af 1930’erne. Mens landbruget allerede i 1920’erne havde oplevet mange fallitter og sociale uroligheder, bredte krisen sig nu også til industrien. Det førte til fyringer og dermed stigende arbejdsløshed. Den sociale nød voksede, og det førte til uroligheder.
Efter en lang periode med politisk og social uro, kunne Hitler den 30. januar 1933 overtage magten i Tyskland.
I midten april 1934 kom det til en omfattende sømandsstrejke i havnebyen Esbjerg. Sømændene krævede bedre arbejdsforhold, og den kommunistiske revolutionære del af fagbevægelsen mente, at de nye regler for bemanding var diktatoriske og ville betyde fyringer og dårligere vilkår for sømændene.
