Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [sa.dk/tidslinjer](https://www.sa.dk/undervisning-forskning/tidslinjer).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](;xNLx;https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/NationalIdentitet_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Det Danmark, vi lever i, kaldes en nationalstat. Det vil sige, at befolkningen stort set har fælles kultur, fælles sprog og har en regering, der repræsenterer hele befolkningen. Det er en måde at tænke på, som vi i dag synes er helt naturlig – måske en smule gammeldags. For 200 år siden var det noget helt nyt – og meget moderne.
Vi ved ikke meget om almindelige menneskers opfattelse af sig selv, før nationalstatsidentiteten vandt udbredelse. Bondeoptegnelser tyder på, at folk også dengang identificerede sig med et bestemt landområde og den regerende fyrste. Der er desværre ikke bevaret mange af disse kilder, og det kan man roligt tage som et tegn på, at den nationale identitet fyldte meget lidt i hverdagen på den tid. Men der er undtagelser.
I 1840’erne forsøgte de nationale bevægelser at vinde slesvigerne over på deres side – den tyske eller den danske. Det skete bl.a. gennem aviser, bogsamlinger, fællesspisninger og folkemøder og i sangkor og foreninger. Danskerne i Slesvig grundlagde i 1843 ”Den slesvigske Forening”, mens de tysk- eller slesvig-holstensk-orienterede i 1845 stiftede ”Den slesvig-holstenske patriotiske Forening”.
I 1840’erne hed den danske konge Frederik 7. Da det stod klart, at han ikke ville få børn, begyndte en skarp diskussion: Hvem skulle være konge, når han døde? Og ville den nye konge kunne gøre krav på at regere over Slesvig og Holsten også? Det var danskerne og slesvig-holstenerne ikke enige om.
I marts 1848 udbrød der revolution i Europa, og den bredte sig til kongeriget og hertugdømmerne. I København blev der udnævnt et nyt ministerium, der ville indlemme Slesvig i kongeriget og udskille Holsten.
Treårskrigen fra 1848-1850 løste på langt sigt ikke problemet med Slesvigs tilhørsforhold. De aftaler, der blev indgået efter krigen, blev ikke overholdt. Danmark var atter på kollisionskurs med stormagterne, de tyske stater og hovedparten af borgerne i hertugdømmerne. I 1864 kom det på ny til krig, denne gang mellem Danmark på den ene side og stormagterne Østrig og Preussen på den anden.
Preussens og Østrigs sejr i krigen i 1864 løsrev hertugdømmerne fra det danske monarki. I 1867 blev de indlemmet i Preussen, og da Preussen i 1871 samlede hele det tyske område under sig, blev hertugdømmerne en del af det mægtige tyske kejserrige. De dansksindede i det nordlige Slesvig kæmpede for at bevare deres danske sprog og kultur.
Efter at Slesvig og Holsten var blevet en del af det kejserlige Tyskland, organiserede den tyske og den danske bevægelse sig i nationale foreninger, der var rettet imod hinanden.
Tidslinjen om National identitet i Sønderjylland fortæller om Danmarks udvikling hen i mod den nationalstat, vi kender i dag. Kilderne er bl.a. dagbøger og breve fra nogle af de mennesker, der levede i hertugdømmerne i brydningstiden før og efter 1864 samt materialer fra nogle af de foreninger, der spillede en stor rolle for udviklingen af den nationale identitet i Sønderjylland efter 1864.
