Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [sa.dk/tidslinjer](https://www.sa.dk/undervisning-forskning/tidslinjer).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2015/09/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk. ;xNLx;[Lærervejledningen](;xNLx;https://www.sa.dk/undervisningfiler/2017/09/Stemmeret1915_laerervejledning_Gym.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet. ;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;- En kort introduktion til temaet, som bør suppleres med yderligere tekst.;xNLx;- Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;- Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder små pudsige oplysninger om begivenheden.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Danmarks første grundlov i 1849 var moderne for sin tid. Den gav valgret til relativt mange danskere. Men den udelukkede også mange. Man taler om de syv f’er: Fruentimmere (kvinder), Folkehold (tjenestefolk m.v.), Fattige, Fremmede, Fallenter (mennesker, der var gået fallit), Fjolser og Forbrydere.
I 1851 udkom romanen Clara Raphael: 12 breve. Romanen er blevet kaldt kvindebevægelsens første manifest (programerklæring). Forfatteren var den 20-årige Mathilde Fibiger. Hun var huslærerinde hos en skovriderfamilie ved Sakskøbing. Bogen fik stor opmærksomhed og skabte forargelse.
Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 – altså 20 år efter Mathilde Fibiger skrev romanen Clara Raphael: 12 breve. Det var den første kvindeorganisation i Danmark.
I 1873 var Nielsine Nielsen 23 år og arbejdede som lærer. En dag læste hun en artikel om kvindelige læger i USA. Pludselig stod det hende lysende klart: Hun ville også være læge.
Nielsine Nielsens ansøgning til Københavns Universitet kom til at gøre en stor forskel. Den gav Kirke- og Undervisningsministeriet noget at tænke over. Det endte med, at ministeriet skrev et forslag til en lov (en ”anordning”). Den lov skulle give kvinder adgang til universitetet.
I 1886 kom Frederik Bajer fra partiet Venstre med et forslag til en ny lov. Det gik ud på, at kvinder kunne få lov til at stemme (få valgret) og kunne vælges (være valgbare) til borgerrepræsentationen i København. Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men det blev afvist i Landstinget.
Dansk Kvindesamfund valgte en forsigtig linje i spørgsmålet om, hvorvidt kvinder skulle have stemmeret. Foreningen ville ikke kræve stemmeret (valgret) for kvinder. Det var for skrapt et krav, som bl.a. kunne skræmme mange kvinder fra at melde sig ind. Men nogle kvinder ville mere end Dansk Kvindesamfund. I 1886 stiftede de en ny kvindeorganisation. Den blev kaldt Kvindelig Fremskridtsforening. Foreningens leder blev Johanne Meyer. Hun blev også redaktør på bladet "Hvad vi vil".
New Zealand var det første land i verden, der gav kvinder stemmeret. Det skete i 1893. Dengang var New Zealand en del af Det Britiske Imperium (Storbritannien). Det var en koloni helt frem til 1907.
I 1888 vedtog Folketinget den første lov om tilsyn med plejebørn. Loven skulle sikre, at børn, der ikke boede hos deres biologiske forældre, havde det godt. Og det var tiltrængt!
I 1895 kom der en ny lov om tilsyn med plejebørn. Den nye lov gik ud på, at der skulle holdes bedre øje med, om børnene havde det godt. Men der var kun tilsyn med børnene i kommuner, hvor mænd og kvinder meldte sig frivilligt til at tage på besøg i plejefamilierne. Det var der i Trige Sogn, hvor Marie Jørgensen og Marie Damgaard førte tilsyn.
