Rigsarkivets tidslinjer indeholder kilder, der fortæller om en central begivenhed i danmarkshistorien. Se alle Rigsarkivets tidslinjer på [kilderne.dk](https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/).;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KILDEKRITIK OG LÆRERVEJLEDNING;xNLx;[Guldbog om kildekritik]( https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2016/01/Kildekritik_Rigsarkivet_2015.pdf) indeholder en vejledning til eleverne om at arbejde kildekritisk.;xNLx;[Lærervejledningen](https://www.sa.dk/undervisningfiler/2019/10/Genforeningen1920_Laerervejledning_GymnasieHF_Rigsarkivet.pdf) er en udførlig gennemgang af, hvordan temaet opfylder kravene til de faglige mål for historiefagets stx-bekendtgørelse, og hvordan eleverne kan arbejde med temaet.;xNLx;;xSTx;br;xETx; ;xNLx;EN TIDSLINJE INDEHOLDER;xNLx;• En kort introduktion til temaet, som evt. kan suppleres med yderligere tekst.;xNLx;• Makrohistoriske nedslag om de store begivenheder i historien. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;• Mikrohistoriske nedslag med den personlige vinkel på begivenheden. Indeholder originale kilder, læsevenlige udgaver og spørgsmål til kilderne.;xNLx;• Evt. “Tænk engang” nedslag. Indeholder supplerende oplysninger om begivenheden, men uden arbejdsspørgsmål.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KORT OM TIDSLINJERNE OG VÆRKTØJET TIKI-TOKI;xNLx;Rigsarkivets tidslinjer er gratis at bruge, men hvis tekster og billeder overføres til andre medier, skal Rigsarkivet krediteres (nævnes som kilde).;xNLx;Tiki-Toki er et interaktivt tidslinjeværktøj, som bl.a. findes på Skoletube. Værktøjet er især godt til at give et visuelt historisk overblik. Tiki-Toki er et it-baseret supplement til undervisningen, som på én gang faciliterer elevernes fag-faglige, kildekritiske og digitale kompetencer.;xNLx;[Læs en vejledning til tidslinjerne her.](http://skoletubeguide.dk/project/tiki-toki/);xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;KOPIERING;xNLx;Vælger du at bruge materialet på anden vis, skal Rigsarkivet, fotografer og illustratorer naturligvis krediteres.;xNLx;;xSTx;br;xETx;;xNLx;VÆLG DIT EGET VIEW;xNLx;På Tiki-Toki kan du i venstre nederste hjørne vælge, om du hellere vil se tidslinjen i 2D. I højre nederste hjørne finder du et skruenøgleikon, som blandt andet gemmer på muligheden for at søge på emneord og zoome.;xNLx;;xSTx;br;xETx; ;xNLx;HVEM ER VI;xNLx;Tidslinjens indhold er skrevet af Rigsarkivets skoleteam eller forskere ved Rigsarkivet. Skoleteamet arbejder kontinuerligt med at præsentere arkivernes mange kilder i undervisningsmaterialer, der bidrager til en dybere forståelse af Danmarks historie.;xNLx;Fotografer og illustratorer er angivet ved hvert enkelt billede. Rigsarkivet forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for fejl. Rigsarkivet har så vidt muligt søgt at finde frem til rettighedshaverne til de anvendte illustrationer. Skulle du mene at eje nogle rettigheder, der ikke er blevet honoreret, bedes du henvende dig til Rigsarkivet.;xNLx; ;xNLx;Har du kommentarer til tidslinjen, kan du sende dem til: skoletjeneste@sa.dk.
Danmark tabte krigen i 1864 og mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I 1867 blev hertugdømmerne indlemmet i kongeriget Preussen. I 1871 blev de også en del af det nye tyske kejserrige. Den nordlige del af Slesvig kaldtes dengang Nordslesvig. Nu kaldes den Sønderjylland.
1. Verdenskrig varede i fire år fra 1914 til 1918 og endte med, at Det Tyske Rige tabte krigen. Nu skulle det besluttes, hvordan der kunne skabes fred igen i Europa. Amerikanerne var med på fredskonferencen i Versailles i Frankrig i januar 1918 som en af sejrherrerne. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1956-1920) krævede i sine 14 punkter til en fredsslutning, at princippet om den nationale selvbestemmelsesret blev fulgt.
I oktober 1918 begyndte uroen at lure, og den dansksindede rigsdagsmand (medlem af den tyske Rigsdag), H.P. Hanssen fik opsnappet, at Det Tyske Rige ville kapitulere. Han øjnede med det samme en mulighed for at få § 5 fra Pragfreden opfyldt og få en afstemning om Nordslesvigs (Sønderjyllands) genforening med Danmark sat i stand.
Vælgerforeningens medlemmer underskrev Aabenraa-resolutionen den 18. november 1918. Herefter stod H. P. Hanssen frem på Folkehjemmets altan og holdt tale for de knap 3.000 fremmødte.
1. Verdenskrig sluttede i 1918. Som følge heraf var der stor nød i den almindelige del af befolkningen og særligt blandt de hjemvendte soldater. Der blev derfor oprettet en række arbejder- og soldaterråd i de større byer og landarbejder- og bonderåd i landdistrikterne. Her samlede folk sig, som var utilfredse med den voksende sociale nød.
Der gik ikke lang tid, før danskerne i Sønderjylland og i Danmark blev indbyrdes uenige om, hvor den nye grænse skulle gå. I løbet af efteråret og vinteren 1918/19 dannede der sig tre forskellige holdninger til grænsespørgsmålet.
De politiske bølger gik højt i tiden mellem 1. Verdenskrigs afslutning og selve afstemningen.
Den danske historiker H.V. Clausen (1861-1937) interesserede sig for Sønderjylland, og lavede bl.a. en rejseguide om Sønderjylland. Han førte desuden i slutningen af 1900-tallet detaljerede lister over de sønderjyske landmænd og deres hjemmesprog og nationalfølelse, jordejendom og meget mere.
Vælgerforeningen var blevet enige om, hvilke principper de ønskede skulle være gældende ved den kommende folkeafstemning. Derefter sendte H. P. Hanssen besked til den danske regering om resultatet. H. P. Hanssen bad desuden om, at den danske regering skulle henvende sig til fredskonferencen for at få de sønderjyske ønsker med i fredsforhandlingerne.
I 1918-20 måtte H.P. Hanssen kæmpe mod Flensborgbevægelsen og Dannevirkemændene, der var uenige i hans holdning til, hvor grænsen skulle gå.
